Nyheder

Vejen banet for indflytning


Transport- og speditionsvirksomheden Sand Road Freight flytter fra årsskiftet

Takket være Confacs betonelementer og vores montører har tegningerne rejst sig fra papiret.

Så er vejen banet for indflytning På deres nye adresse i Mørup Syd tæt på Herning får Sand Road Freight plads nok til både folk, fragtflåde og gods til oplagring, forpakning og fordeling.
Her står der nu en administrationsbygning på 624 kvm i to plan og hele fire haller på hver 2.000 kvm.


Alt gik planmæssigt. Det var specielt denne gang også af særlig vigtighed for vores projektleder Flemming Andersen, der fra januar har været ansat hos os i 33 år.
Opgavens sjak på fem personer var nemlig på det tidspunkt relativt nyoprettet og med to af Flemmings sønner iblandt.
Den ene af dem, Christian, endda i rollen som sjakbajs. Det gibbede derfor lidt i Flemming, da han under processen en dag fik et opkald fra byggelederen hos KT Erhvervsbyg.
Heldigvis var det en tilfreds byggeleder i telefonen. Han roste sjakket for deres høje humør og veludførte håndværk, der blev afleveret til tiden.

I fars fodspor
Vi har hos PH Montage efterhånden en del eksempler på, at det er populært at gå i fars fodspor. Senest Flemmings to sønner. Hhv. 28-årige Christian og 22-årige Jeppe.
Flemming fortæller i den forbindelse om Christian, som vi bringer et portræt af på side 10-11, at Christian siden 3-års alderen ofte gav udtryk for, at han ville være det samme som sin far, når han blev stor.
Flemming troede ikke, at det en dag skulle blive virkelighed, da børn jo siger så meget. Han prækede i stedet for sine tre sønner, at de først og fremmest skulle få sig en uddannelse, og det tog de til sig.
Den ældste blev landmand, den mellemste bankmand og den yngste blev tømrer, ligesom Flemming selv er uddannet automekaniker.


Flemming afrunder:
Der er gode penge i at være rejsemontør, og der er en dejlig frihed i det. Men man kan ikke tage for givet, at en livsledsager kan finde sig i livsstilen og slet ikke, hvis der kommer børn.
Bl.a. af den grund er det vigtigt med en uddannelse at falde tilbage på. Med det sagt har jeg nu aldrig set mig tilbage, efter jeg begyndte hos PH Montage, og jeg har på fornemmelsen Christian og Jeppe også bider sig godt fast.