Martin, der har fået sit gode udseende af sin thailandske mor og danske far, er den, man stilles om til, hvis Bo fx har ferie. De to kender hinanden fra et tidligere ansættelsesforhold, og respekten er gensidig. Men Martin har også gjort indtryk hos flere af de kollegaer, der af forskellige årsager af og til assisterer på værkstedet.
Senest lyder det fra Henrik Jensen, der i en periode sidste år var stressramt, at Martin både er behagelig at omgås og rigtig dygtig. Martin vedgår sin faglige dedikation.
Han har ingen planer om at skifte fag, højst by. (Efter 14 år i Viborg er han netop flyttet til Aalborg).